20. Dommen

Belønning, hvis du går den rette vej, bremset, hvis du går forkert.

Du er tålmodig og ambitiøs. Du har sikkert mange planer for dit liv, og langsomt bevæger du dig frem mod dine mål. Lad ikke dine omgivelser presse dig, men gør tingene i dit eget tempo, på den måde har du dig selv med, når du går de veje, du går. Du kan virke belærende og af og til fordømmende, pas på med det. Når du dømmer andre, dømmer du i virkeligheden dig selv.

Du egner dig til job, som har med omsorg eller lov og orden at gøre. Selvstændighed kan komme sent i livet.

I dit kærlighedsliv er du dyb, og din udkårne kan glæde sig over en følsom og lidenskabelig partner.  Du er en magnet for børn og dyr, som altid vil flokkes omkring dig.

Husk, ethvert svar, du søger, findes i dig selv. Vær ikke for hård mod dig selv.

Har du dig selv med på vejen, hvor du går?