De mest skelsættende drømmetyder indtil nu er Freud og Jung (elev af Freud) Læg mærke til at begge disse to mænd er født i 1800-tallet.

Sigmund Freud udgav for ca. 120 år siden et banebrydende værk om drømme. Som den første forsøgte Freud at give en videnskabelig forklaring på drømme. Det interessante ved Freuds måde at forklare det at vi drømmer, er at han samtidig giver en forklaring på mennesket psykiske opbygning og funktion. Freuds model har være gældende siden. Kort fortalt er drømmetydning tolkning af vores drømme, som kan være klare og levende eller mærkelige. Drømmen fortæller dig hvad der foregår på det ubevidste plan. I mit arbejde som clairvoyant bruger jeg tit drømmetydning både til at tyde mig selv men også mine klienter. 

Alle mennesker drømmer hvad enten de kan huske det eller ej, men hvis du er en af dem som ikke kan huske dine drømme, kan det være et tegn på at der er noget i dit liv du ikke vil se. I det tilfælde er det måske endnu mere vigtigt at du lærer at huske dine drømme. Hvis du hører til den gruppe vil jeg anbefale dig at inden du går i seng om aften at lægge papir og blyant ved din side og derved indstille dig selv på at huske dine drømme. Skriv gerne ned hvad det er der optager dig fortiden. 

 Hvis ikke du drømmer første nat, så fortvivl ikke, men bliv ved, så skal du nok langsomt få adgang til din drømmeverden. 

Når du så begynder at huske dine drømme skal du jo lære at tolke dem, og det er ikke lige noget man lære fra den ene dag til den anden, men jo flere gange du øver dig jo bedre vil du jo blive. 

Du kan også bruge dine egne drømme som et personligt orakel ved at skrive et specifik spørgsmål ned. Sørg for at du ikke er stresset og har god tid om morgen til eventuelt at tyde din drøm. Gentag gerne dit spørgsmål lige inde du falder i søvn. Når som helst du vågner uanset om det er i løbet af natten eller om morgen så skriv ned hvad du har drømt, det kan være en stemning eller et enkelt symbol, alt kan bruges. 

Du kan have drømme som dukker op en enkel gang, eller du kan drømme den samme drøm flere gange. Drømmen vil hjælpe dig med at fortælle hvad dine behov er eller hvad du længes efter.  Det kan være at du har en gammel sorg som fylder i dig, som tager energi fra dig. Her vil drømmen via sine symboler fortælle dig det, så du kan begynde at få bearbejdet sorgen, så du på den måde kan få din energi tilbage.  Hvis ikke du i dit parforhold for kærlighed og omsorg nok, vil det også afspejler sig i dine drømme.  Nogle mennesker for klarsyn i deres drømme, altså du kan bruge drømme til at spå med. I den forbindelse har jeg selv haft flere klarsyn via mine drømme. Men især en drøm har bidt sig fast. Jeg drømte at jeg stod i døren ved min bolig, og der så jeg en flyver styrte ned. Flyet brød i brand og ilden spredte sig til tærsklen til min dør. og så vågnede jeg. Samme dag faldt jeg og brækkede min fod temmelig voldsomt lige i denne døråbning. Dette var helt klar et varsel, så hvis jeg denne dag havde tænkt lidt dybere over min drøm, kunne jeg måske have undgået at brække foden. Hvornår vores drømme er et varsel eller bare en drøm kan være svært at tolke, dog vil du når du begynder at arbejde med dine drømme også få en fornemmelse af dette

Når vi mister dem vi elsker, kan det være en trøst at vi stadig kan drømme om den. Jeg selv har mistede min mor for 15 år siden og to gange efter hendes død har jeg drømt om hende. Begge gange har jeg følt at hun har været nede og give mig et budskab, og samtidig har det været dejligt at “se” hende igen. Der har været fortalt historier hvor afdøde familiemedlemmer har været nede og advare deres pårørende om at køre en bestemt rute eller fortalte dem at det brændte i et andet familiemedlems hus. Om det er din egen underbevidsthed som forudsiger tingene eller det rent faktisk er dine kære som kommer ned, vil jeg lade være helt op til dig selv, hvad du vil tro på. 

Sådan tolker du dine drømme

Først må du forstå hjernens måde at danne symboler på. Nogle symboler er almindelige for de fleste mennesker, f.eks. associeres vand med følelser, og ild med magt. Hverdagens personlige associationer optræder ofte symbolsk i drømme. Hvad forbinder du f.eks. med din bil, eller andre ejendele. Hvis du forbinder din bil med frihed vil enhver bil der optræder i din drøm handle om frihed. Hvis den repræsenterer et sikkert tilholdssted, vil dette være dens betydning i dine drømme. 

Gode råd til at tolke dine drømme. Lav din egen drømmedagbog, køb et kladdehæfte. 

1. Skriv dato

2. Skriv din drøm ned, eller enkelte symboler 

3. Skriv stemning, følelser ned du har i drømmen

2. Begivenheder, der finder sted i mit liv her og nu

4. Find frem til den episode i drømmen som står klarest for dig

5. Skriv din tydning af din drøm

 

Alle personer, symboler du drømmer om afspejler i virkeligheden dig selv. Det vil sige at hvis du f.eks. drømmer at du bliver forfulgt af en, så betyder det at du løber væk fra dig selv.

Eksempel 1.

Du drømmer at du er uvenner med din veninde, du føler dig udnyttede og misbrugt af denne veninde. 

Det ville jo være nemt hvis drømmen så betød at du blev misbrugt og udnyttede af denne veninde, men så enkelt er det ikke, så skulle det være et klarsyn du havde fået. Hvis ikke det er det, så handler drømmen jo om dig.

Min tolkning:

Drømmen fortæller ganske rigtigt at du føler dig udnyttede, men da du “selv” er veninden, så fortæller den at du misbruger dig selv og ikke udnytter dit potentiale. Samtidig kunne du jo selvfølgelig kigge lidt på den veninde du drømmer om, det kunne være at hun havde nogle specielle talenter som du også selv har, men ikke bruger. 

Eksempel 2

Du drømmer at du falder i vandet og er bange for at drukne 

Min tolkning: 

I denne drøm har du en følelse af angst, og da vand symbolisere dit følelsesliv, kunne denne drøm fortælle dig at du er bange for at involvere dig dybere i dit følelsesliv. Drømmen kunne samtidig opfordre dig til at kigge dybere i hvad det egentlig er du er bange for. Det kunne også være at du var i et følelsesliv og var ved at “drukne” i det.  

Lider du af vandskræk, kunne drømme selvfølgelig også opfordre dig til at gøre noget ved det. 

Symboler og dets betydning

Neden under vil jeg beskrive nogle symboler og dets betydning, men det bedste ville være at du selv lave din egen liste med symboler og selv prøvede at finde ud af hvad symbolerne betyder for dig. Du kan bruge min tydning til at starte med. Du kan også finde flere symbolforklaringer på nettet eller via drømme bøger. 

Lærer du at tyde dine drømme, bliver du meget bedre til at lytte til dig selv. Du bliver mere opmærksom på om du går den rigtige vej, og mere opmærksom på hvordan du føler inden i dig.  Drømmetydning er kort og godt den direkte vej til din underbevidsthed. 

Mine tolkninger: 

Abort: Der er noget i dit liv du har planlagt som bliver aflyst

Alarm: Advarsel om at passe på

Alkohol: Du ser ikke dit liv klart 

Ambulance: Pas på dit helbred

Amme: Hvad du giver ud kommer tilbage

Anker: Gear ned

Arv: Du arver penge eller et talent

Begravelse: Hvad elle hvem skal “begraves ” i dit liv

Berømt: Du er utilfreds med dit liv

Blomster: Lykke/ fremgang

Bryllup: Lykke/partnerskab i forhold til dine forretninger

Bøger: Du har brug for at udvide din horisont

Dyr: Her må du kigge på hvilke dyr du har drømt om

Død: En side af dig er død

Elevator op: Fremgang i dit liv

Elevator ned: Tilbage gang i dit liv, eller du skal kigge dybere i dig selv

Farver: Her må du kigge på hvilken farve du drømmer om

Fængsel: Slip dine lænker

Fly: Frihed/ spirituelle evner

Flystyrt: Manglende jordforbindelse, eller noget skal nedbrydes måske du mangler frihed 

Globus: Udland/ udlændninge krydser din vej

Gravid: Du er gravid, eller noget bærer frugt i dit liv

Gæld: du forventer for meget af dig selv/ eller andre

Ild: Energi

Ild Flamme: Kærlighedens flamme

Kiste: Hemmeligheder kommer frem/ angst for døden

Kærlighed: Lykke/ kærlighed

Mareridt: Mareridt opstår når vi får adgang til noget vi virkelig fortrænger, besøg evt. en drømmetyder. 

Musik: Glæde

Måne: Dine moder, fødsel, hjemmet

Overvægt: Beskyttelse

Penge: Dit syn på dig selv eller dine kære

Postbud: Nyheder, gode/dårlige 

Ring: Ægteskab, held i kærlighed

Sol: Din fader, Identitet, lykke, succes

Tænder der er løse: Miste en ven

Utroskab: Hvem bedrager du? dig selv?

Vand/ havet: Dit følelsesliv

Vand du drikker: Du har brug for renselse/ vær sund 

Ægteskab: Kontrakt skal skrives under, kig efter det der står med småt

Øjne: Sjælens spejl, hvad ser du?

Øre: Hvad hører du?