14. Mådehold (Englen)
Balance mellem det du giver og det, du modtager
Du er ikke bange for at give dig selv 100 procent, for du ved, at alt, hvad du giver, kommer tilbage.
Du er forfængelig og elsker orden omkring dig. Humanitært arbejde er lige noget for dig. Et job i uniform eller i omsorgssektoren passer godt til dig. Du kan sidde i både sekretær- og direktørstolen, for er der noget du vil, så bliver det sådan. Du er utrættelig i forhold til at nå dine mål. I bund og grund kan du stort set blive til lige det, du gerne vil. Ja, det kan vi måske alle sammen, men med denne energi har du lidt mere held med dig end så mange andre. Dette gælder også, hvis du drømmer om noget materielt. Så er du god til at spare sammen til det.
Du er sikkert en travl person, men har du tid tilovers, bruger du den gerne med familien og vennerne. I dit kærlighedsliv er du dyb, og du henter styrke og energi igennem dit følelsesliv. Børn vil være en stor glæde i dit liv. En engel på jorden er, hvad du er.
Er der balance mellem det, du giver og det, du modtager?
