“Jeg husker det som en voldsom talestrøm, hvor jeg ikke sagde ret meget. For mig var det lidt som at se en film om mit eget liv. Anne-Marie kunne fortælle om ting, der var sket, og ting, der ville ske. Hun kunne også se sider, som jeg indeholder, og som jeg kunne gøre mere brug af. Det var så rigtigt, og bagefter følte jeg, at jeg havde fået en slags kærlighedsbad“